Massen flyder ud og finder selv vandret, så den kan lægges tyndt over hele gulvet før klinker, vinyl eller trægulv. Lagtykkelsen og undergulvet bestemmer, hvilken type der passer, og primer under er ikke til at springe over.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 2 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Flydespartel er en cementbaseret pulverblanding, der røres op med vand til en flydende spartelmasse og selv søger vandret, når den hældes ud på gulvet. Massen udjævner niveauforskelle, revner og lunker i underlaget, så en ny gulvbelægning kan lægges plant og uden hulrum under. Både private boligejere og professionelle gulvlæggere bruger den som mellemlag mellem det rå betongulv og det færdige gulv.
Afretning, opretning og nivellering af gulv er tre ord for den samme opgave, og flydespartel er det materiale, opgaven løses med i dag. Navnet dækker over flere typer: fra fin finishspartel i et par millimeter under vinyl til grove afretningsmasser, der kan tage 30 mm eller mere i én udlægning. Fælles for dem er flydemidlerne, som gør massen så letflydende, at den fordeler sig selv i stedet for at skulle trækkes ud med bræt som traditionel afretningsmørtel.
Selvnivellerende flydespartel virker ved, at flydemidler og polymerer i pulveret sænker massens flydegrænse, så tyngdekraften trækker overfladen plan i løbet af de første minutter efter udhældning. Vandmængden afgør, hvor godt det lykkes: for lidt vand giver en sej masse med synlige baner, og for meget vand får cement og sand til at skille, så overfladen bliver svag og støver bagefter.
Massen finder vandret — ikke parallelt med det gamle gulv. Falder betongulvet 8 mm fra den ene ende af rummet til den anden, ender laget med at være 8 mm tykkere i den lave ende, og forbruget stiger tilsvarende. Efter udhældning køres overfladen igennem med en piggerulle, der slår luftbobler ud og hjælper massen med at flyde sammen i overgangene mellem to spande, så laget lægger sig jævnt over hele fladen.
Flydespartler deles op efter bindemiddel, lagtykkelse og placering, og de gængse typer er cementbaseret gulvspartel, gips- og anhydritbaseret spartelmasse, fiberforstærket masse, hurtighærdende masse, industrispartel og produkter godkendt til både ude og inde. Valget afhænger af underlaget, af hvor tykt laget skal være, og af om rummet er tørt eller udsat for vand.
Fiberforstærket flydespartel skal vælges, når underlaget kan bevæge sig eller ikke er helt stift — typisk trægulve, spånpladedæk, gamle strøgulve og etagedæk af træ. Fibrene af polypropylen ligger som et net inde i massen og holder sammen på de mikrorevner, der ellers vokser, mens laget svinder under udtørring.
Fiberen erstatter ikke et stabilt underlag. Fjedrer dækket, skal det skrues op og eventuelt forstærkes med en ekstra plade, inden der overhovedet blandes masse. Til lag over 20-30 mm og til gulve med gulvvarme giver fiberen en ekstra sikkerhed, men den ændrer ikke kravet om kantskumbånd langs væggene og om, at bevægelsesfuger i underlaget føres op gennem det nye lag.
Lagtykkelsen er den afgørende oplysning, der skal afklares først, fordi hvert produkt har et minimum og et maksimum, som står på emballagen og ikke kan omgås. En fin spartelmasse beregnet til 1-10 mm revner eller mister styrke i 40 mm, og en grov afretningsmasse til 10-60 mm kan ikke lægges ud i 2 mm uden at efterlade en ru og porøs overflade.
| Lagtykkelse | Typisk anvendelse |
|---|---|
| 1-3 mm | Finspartling af et næsten plant gulv inden vinyl, linoleum og tæpper |
| 3-10 mm | Almindelig opretning inden klinker, laminat og trægulv |
| 10-30 mm | Skæve betongulve, kældergulve og gulve med store niveauforskelle |
| 30-60 mm | Kraftige afretningsmasser, ofte med tilslag af sand efter producentens anvisning |
| Over 60 mm | Opbygning i to lag eller egentlig støbning i stedet for spartelmasse |
Mål altid både det højeste og det laveste punkt op, inden du vælger produkt. Minimumslaget skal nemlig kunne holdes oven på gulvets højeste punkt, og maksimumlaget skal kunne rumme det dybeste hul — de to tal tilsammen afgør, hvilket produkt der passer til dit gulv.
Der går cirka 1,5-1,8 kg flydespartel pr. m2 pr. millimeter lagtykkelse, og en sæk på 20 kg tørt pulver rækker derfor til omkring 12-13 kvadratmeter i 1 mm. Et rum på 10 kvadratmeter, der skal have 5 mm, kræver altså omkring 80 kg svarende til fire sække, og en flade på 20 kvadratmeter med samme lagtykkelse bruger det dobbelte.
Beregningen holder kun, hvis gulvet er nogenlunde plant i forvejen. Finder du 12 mm forskel mellem højeste og laveste punkt, skal regnestykket bygge på det gennemsnitlige lag plus minimumslaget oven på toppunktet, og så stiger forbruget hurtigt. Læg 10 procent oveni til spild og rester i spanden, og køb hellere en sæk for mange end at løbe tør midt i en udlægning, der ikke kan sættes på pause.
En sæk flydespartel på 20 kg ligger typisk mellem 200 og 425 kr., og de fleste standardmasser til gulve indendørs koster lige under 300 kr. pr. sæk. Prisen pr. kvadratmeter afhænger langt mere af lagtykkelsen end af mærket: 3 mm på 20 kvadratmeter svarer til cirka fem sække, mens 15 mm på samme flade koster fem gange så meget i materialer.
Oven i massen kommer primer, kantskumbånd, piggerulle og andet tilbehør til gulve, og de poster overses ofte i budgettet for et gulvprojekt. Hurtighærdende og fiberforstærkede produkter ligger i den dyre ende af spændet, mens de simple standardmasser til tynde lag ligger nederst. Nedsatte varer og aktuelle kampagner samler vi på siden med flydespartel tilbud.
Ardex og Skalflex er de to mærker, du finder gulvspartelmasserne fra i vores udvalg, og de dækker hver sin del af opgaven. Ardex er et tysk byggekemimærke, hvis K-serie kendes af både gulventreprenører og gør-det-selv-folk, og universal- og premiumvarianterne af serien er angivet til at række til omkring 13 kvadratmeter pr. sæk i tyndt lag.
Skalflex er en dansk producent af byggematerialer inden for cement og mørtel, og gulvspartlerne derfra findes blandt andet som en industriudgave og en extraudgave, hvor de præcise lagtykkelser og styrker fremgår af emballagen. Begge mærker sælges i sække på 20 kg, som er standardstørrelsen i hele kategorien, og det gør en direkte sammenligning af pris pr. kilo og forbrug pr. millimeter enkel.
Markedet for gulvspartelmasser rummer en række mærker, som ikke ligger i vores sortiment, men som gulvfolk møder dagligt: LIP, Weber, Mapei, Sika, Bostik, Uzin, Schönox, Knauf, Kerakoll, Sopro, Alfix og Dana Lim. LIP er dansk og kendt for sine nummererede gulvspartelmasser, hvor nummeret følger anvendelsen — inde, ude eller under designergulve — og hvor produktbladet angiver spændet fra få millimeter og op til flere centimeter.
Weber, Mapei, Uzin og Schönox optræder oftest på professionelle byggepladser, hvor gulvet lægges af entreprenører med pumpe og store mængder masse. Sika, Bostik, Knauf, Kerakoll og Sopro laver hele systemer, hvor primer, masse og lim er afstemt efter hinanden, og Alfix og Dana Lim er danske producenter inden for byggekemi med primere og grundere i sortimentet. Søger du efter flydespartel fra jem og fix eller et andet byggemarked, er det de samme fem tal, der afgør valget: lagtykkelse, hærdetid, styrke, underlag og forbrug pr. kvadratmeter.
Primer under flydespartel har to opgaver: den binder støv på overfladen og bremser sugningen, så underlaget ikke trækker vandet ud af massen, inden den er flydt ud. Primeren giver samtidig bedre vedhæftning mellem underlaget og spartelmassen, og springes den over på et sugende betongulv, sætter massen sig i baner med synlige overgange og små nålehuller fra luft, der presses op gennem laget.
Primeren fortyndes normalt med vand på sugende underlag og bruges ufortyndet på tætte flader som fliser og gammel maling, og blandingsforholdet står på flasken. Den skal tørre til en klar, blank film, inden massen hældes ud — på de fleste produkter tager det en til tre timer, og på stærkt sugende beton skal der primes to gange. Primeren skal dække hele den valgte gulvflade helt ud til væggene, for et enkelt tørt felt giver dårlig vedhæftning netop dér.
Et gulv oprettes i fem trin: forberedelse af underlaget, primning, opblanding, udhældning og udrulning med piggerulle. Hele arbejdet skal planlægges, inden den første sæk åbnes, for massen kan kun bearbejdes i 15-30 minutter, og et rum skal lægges i én arbejdsgang uden pauser.
Er fladen større end omkring 15 kvadratmeter, kræver arbejdet to personer: en, der blander uafbrudt, og en, der hælder og ruller. Pauser på mere end få minutter mellem to spande giver en kant i det færdige gulv, som først kan fjernes ved slibning. For at opnå en ensartet overflade skal spandene nå hinanden, mens den forrige portion stadig er våd.
Et betongulv er det bedste underlag for flydespartel, fordi beton er stift, sugende og let at prime, og derfor er langt de fleste produkter skrevet til netop det. Gamle fliser kan også spartles over, når fliserne sidder fast, er affedtede og er slebet eller primet med en primer til tætte underlag — banker en flise hult, skal den ud først.
Spånplade- og krydsfinerdæk kræver fiberforstærket masse, et minimumslag på omkring 10 mm og skruer i alle understøtninger. Rester af gammel gulvlim, epoxy og maling skal fjernes mekanisk, for massen hæfter på limlaget og ikke på gulvet, og hele laget slipper, når belægningen bliver belastet. Anhydrit- og gipsbaserede gulve slibes og støvsuges, inden en cementbaseret masse lægges oven på, og asfaltunderlag kræver et produkt, der udtrykkeligt tillader det.
Flydespartel kan bruges på et trægulv, når massen er fiberforstærket, laget er mindst 10-12 mm, og dækket er så stift, at det ikke fjedrer under vægt. Træ arbejder med luftfugtigheden, og et lag cementmasse følger ikke med, så brædder og plader skal skrues fast i alle bjælker, revner mellem brædder lukkes, og mange producenter foreskriver et armeringsnet eller en glasfibervæv i massen.
Et gammelt bræddegulv med store bevægelser er sjældent en god kandidat. Alternativet er at skrue en 12-15 mm krydsfinerplade ned først og spartle oven på den, så laget hviler på en stabil flade. Vægten tæller også med i regnestykket: 12 mm masse vejer omkring 20 kg pr. kvadratmeter, og på et gammelt etagedæk er det en belastning, der skal vurderes, inden arbejdet går i gang.
Flydespartel udendørs kræver et produkt, der udtrykkeligt er godkendt til ude og inde, altså en frost- og vandfast cementbaseret masse — en almindelig spartelmasse til indendørs brug smuldrer efter den første vinter. Udendørs skal fladen desuden lægges med fald mod afløb eller kant, så vand ikke bliver stående, og laget skal beskyttes af klinker, fliser eller en tætnende belægning.
Temperaturen sætter grænsen for, hvornår arbejdet kan udføres. De fleste masser kræver mindst 5 grader i både luft og underlag under udlægning og hærdning, og direkte sol, blæst og frost i nætterne efter giver revner og svag overflade. På altaner og terrasser hører spartelmassen sammen med en membran, der føres op ad kanterne, og den del af opgaven er sjældent noget, der klares på en eftermiddag.
Flydespartel kan bruges som færdig gulv, hvis produktet er beregnet til synlige gulve og overfladen forsegles bagefter, men en almindelig gulvspartel er tænkt som underlag og vil støve, plette og slides, når den står bar. Producenterne laver særlige design- og industrimasser til formålet, og de lægges i tykkere lag, blandes efter en strammere vandmængde og lakeres med epoxy eller polyurethan, når de er tørre.
Udseendet bliver aldrig helt ensartet. Skygger, rullespor og overgange mellem to spande står tydeligt frem i et bart gulv, og små nålehuller kan optræde, hvor luft er sluppet op gennem massen. Vil du have en bestemt farve eller et helt ensartet udtryk, er mikrocement eller et støbt gulv det rigtige valg — flydespartlens styrke er at være et plant, billigt og hurtigt underlag for et nyt gulv, ikke at være gulvet selv.
Flydespartel kan normalt betrædes efter 3-4 timer og belægges med klinker efter et døgn, mens tætte belægninger som vinyl, linoleum og trægulv typisk kræver flere døgn og en fugtmåling først. Hurtighærdende masser flytter grænserne ned til få timer, tykke lag over 20 mm flytter dem op, og tallene på emballagen gælder ved omkring 20 grader og normal luftfugtighed.
Cementen hærder videre i ugerne efter udlægningen, og styrken bliver ved med at stige, længe efter at gulvet føles tørt. Ventetiden inden belægning er derfor et spænd og ikke et fast tal, afhængigt af lag, rumtemperatur og udluftning. Undgå gennemtræk, direkte sol og varmeblæsere, som tørrer overfladen hurtigere end kernen og giver revner, og hold rummet lukket det første døgn. Gulvvarme slukkes et døgn før udlægningen og tændes gradvist et par døgn efter, så laget ikke udsættes for et temperaturspring.
Flydespartel kan slibes, og det gøres med en betonsliber eller en rondelsliber med diamantskive, når massen er hærdet — eller med en skarp spartel, mens den stadig er blød. Grater langs vægge, overgange mellem to udlægninger og enkelte høje kanter er de steder, hvor slibning næsten altid bliver nødvendig.
Slibning af cementmasse giver kvartsholdigt støv, og det kræver støvsuger monteret på maskinen, åndedrætsværn i klasse P3 og beskyttelsesbriller. Skal en hel flade slibes ned i højden, går det langsomt og larmer, så det betaler sig at bruge tid på lagtykkelsen på forhånd i stedet. En slebet overflade er ru og åben, og den skal primes igen, inden der lægges ny masse, lim eller belægning oven på.
Flydespartel er bedst, når lagtykkelse, underlag og hærdetid passer til den konkrete opgave, og der er ikke et enkelt produkt, som er bedst til alle typer gulve. Vi udpeger ikke en vinder på baggrund af tests, vi ikke selv har afprøvet; vores udvalg bygger på specifikationer, mærker og popularitet, og den endelige vurdering hører hjemme hos den, der kender gulvet.
Fire spørgsmål afgør valget i praksis: Hvor tykt skal laget være på det tyndeste og det tykkeste sted? Hvilket underlag ligger der — beton, træ, fliser eller anhydrit? Hvornår skal gulvet være klar til belægning? Og hvad skal det tåle af trafik, fugt og punktlast bagefter? Kan et produkt svare på alle fire, er det det rigtige valg til netop det projekt.
Fejlene ved udlægning af flydespartel går igen fra gulv til gulv, og de tre hyppigste er for meget vand i blandingen, sprunget primning og for lang tid mellem to spande. Alle tre koster enten styrke eller udseende, og ingen af dem kan repareres uden slibning eller et helt nyt lag.
Valget af flydespartel til dit gulv hviler på fem oplysninger: underlagets type, mindste og største lagtykkelse, rummets fugtbelastning, den gulvtype der skal ovenpå, og hvornår gulvet skal være klar. Skriv tallene ned, inden du kigger på produkter, så bliver sammenligningen mellem to sække et spørgsmål om data i stedet for om emballage.
| Oplysning | Hvad du skal kigge efter |
|---|---|
| Underlag | Beton, fliser, anhydrit eller træ — træ og fjedrende dæk kræver fiber |
| Lagtykkelse | Produktets minimum og maksimum i mm skal rumme både højeste og laveste punkt |
| Fugt | Cementbaseret masse i vådrum og kældre, aldrig gips- og anhydritbaseret |
| Belægning | Vinyl og trægulv kræver en glat, tør overflade og ofte finspartling til sidst |
| Tid | Timer til gangbar og døgn til belægningsklar, opgivet ved cirka 20 grader |
| Belastning | Trykstyrke i N/mm2 og klassen efter EN 13813, hvor CT betyder cementbaseret |
| Forbrug | Kg pr. kvadratmeter pr. mm, så antallet af sække kan regnes ud på forhånd |
Køb primer og masse fra samme producent, når det er muligt, for producenterne dokumenterer deres systemer samlet. Er der gulvvarme, vådrum eller et trædæk med i billedet, sikrer et opkald til producentens tekniske afdeling, at produktet passer til opgaven, inden sækkene bliver båret ind.
Spørgsmålene nedenfor er dem, vi oftest møder om flydespartel, hærdetid, forbrug og fjernelse. Svarene er generelle, og producentens datablad går altid forud, når de to ikke er enige.
Hærdet flydespartel fjernes mekanisk med betonsliber og diamantskive, med gulvfræser eller med mejselhammer, og der findes ikke et middel, som opløser den hærdede cement. Tynde lag slibes hurtigst af, tykke lag tages med fræser, og har massen dårlig vedhæftning i forvejen, kan store flager brækkes fri med et bredt stemmejern. Frisk masse skrabes op med det samme og skylles af værktøjet, inden den binder.
Klinker kan normalt lægges efter et døgn, mens vinyl, linoleum og trægulv kræver flere døgn og en fugtmåling, fordi de tætte belægninger lukker resten af fugten inde. Tiden stiger med lagtykkelsen og falder med temperaturen, og et koldt rum kan fordoble ventetiden i forhold til tallene på sækken.
Flydespartel må ikke stå som færdig gulv i et vådrum, hvor en godkendt vådrumsmembran og en tæt belægning er et krav. Spartelmassen bruges her til at give det fald og den planhed, membranen og fliserne skal ligge på, og selve tætningen sker i lagene oven på.
En sæk selvnivellerende gulvspartel på 20 kg dækker omkring 12-13 kvadratmeter i 1 mm lag, og forbruget følger lagtykkelsen proportionalt opad. Til opblandingen bruges typisk 4-6 liter vand pr. sæk, og den præcise mængde står på emballagen — afvigelser fra den koster styrke i det færdige lag.
Flydespartel med farve findes som indfarvede design- og industrimasser, men udvalget er lille og består mest af grå nuancer, mens standardprodukterne alle er grå. Skal gulvet have en bestemt farve, er det billigere og mere forudsigeligt at male eller lakere den hærdede overflade end at lede efter en indfarvet masse.
Gammel flydespartel er et godt underlag for et nyt lag, når den sidder fast, er ren og primet, og når det nye lag kan holde produktets minimumstykkelse hele vejen. Slib overfladen let, sug den fri for støv, og bank den igennem for at finde hule områder, som skal fjernes først.
Flydespartel kan lægges over gulvvarme, når varmen slukkes et døgn før udlægningen og først tændes gradvist et par døgn efter. Producenten angiver et minimumslag over slangerne, og på varmefordelingsplader og tynde systemer er fiberforstærket masse den sikre løsning.
Standardmasser kan lægges i cirka 2-30 mm i én arbejdsgang, mens kraftige afretningsmasser klarer op mod 60 mm og enkelte produkter mere, når der tilsættes tilslag efter anvisningen. Skal laget være tykkere, opbygges det i to omgange med primning imellem, eller også bør gulvet støbes i stedet.
Revner i flydespartel skyldes oftest for hurtig udtørring, for meget vand, manglende kantskumbånd eller bevægelse i underlaget. Fine krakeleringsrevner uden niveauforskel kan spartles og belægges, mens gennemgående revner med kant skal skæres op, primes og lukkes med en reparationsmørtel, inden den nye belægning lægges.
Billig flydespartel er ikke automatisk dårligere, men forskellen på en sæk i den billige og en i den dyre ende ligger typisk i hærdetid, lagtykkelsesspænd og fiberindhold. Skal gulvet blot rettes få millimeter op inden laminat i et soveværelse, er standardmassen i den lave ende af prisspændet tilstrækkelig.
Flydespartel kan males med gulvmaling eller lakeres med epoxy og polyurethan, når overfladen er tør, støvfri og let slebet. Fugten i laget skal være faldet til producentens grænse først, og en tæt lak oven på et fugtigt lag slipper igen efter kort tid.
Nivellering af et gulv betyder, at gulvfladen bringes plan inden for den tolerance, belægningen kan tåle, og kravet ligger ofte omkring 2 mm målt under en 2 meter retskede. Et plant gulv giver klik- og vinylgulve fuld understøtning, og uden den knager samlingerne og slides op i kanterne.
Flydespartel er den hurtigste og billigste vej til et plant gulv, når underlaget er stift og lagtykkelsen holder sig inden for produktets spænd. Arbejdet lykkes på tre ting: rigtigt produkt til underlaget, korrekt primning og en vandmængde, der følger emballagen — resten klarer massen selv, når den er hældt ud.
Vi sammenligner priser på gulvspartelmasser og materialer fra danske butikker, så du kan se, hvad de forskellige typer koster pr. sæk, inden du bestiller hjem til dit projekt. Er du ude efter de nedsatte varer, samler vi dem under flydespartel tilbud, hvor du finder de bedste priser med rabat.